Culotten sidder på bagparten. Udskæringen er mør med fedtkant og egner sig bedst til helstegning. Fortrinlig til kuglegrill. Skal serveres rosastegt.
Tykstegen sidder i forlængelse af ryggen. Udskæringen er meget mør og uden fedt. Som bøf findes den som engelsk bøf og medaljoner. Egner sig fortrinligt til både grill og pande.
Vores roastbeef er skåret af inderlår. Udskæringen er mør og fedtfattig. Steges af i en gryde og småsimre i lidt suppe i 20 - 25 min. Kan serveres varm eller kold som pålæg.
Cuvetten er mindre mør end culotten og egner sig bedst til braisering - alternativt kan den grilles eller steges og skæres tyndt.