Gårdbutikken Bodebjerg

Økologisk kød - Hjemmelavede charcuterivarer - Fårebrug - Ulddyner

Bodebjergvej 42, 5620 Glamsbjerg

info@gaardbutikken.dk - Telefon: 20 21 25 12 / ​20 45 04 09

Åbent  Torsdag: kl 15 - 18  Fredag: kl 15 - 18  Lørdag: 10 - 13​

Økologisk kød og færdigretter

Vi er kendt for vores brede udvalg af økologisk oksekød, svinekød, lammekød, kylling samt forarbejdede kødprodukter.

Hakket kød, kød i tern, bøffer og koteletter, kød til simreretter og finere stege, pølser til brunch og til grill… Vi fører kød i mange forskellige udskæringer til hverdagsmad og gæstebud.

Vi har fersk kød med jævnlig mellemrum, og kød på frost.

Til jul sælger vi også økologiske ænder, gæs og kalkuner.

Vi laver desuden vores egne færdigretter af det kød, vi også fører i gårdbutikken

Bestillinger

Du kan forudbestille anretninger, færdigretter, lam til Påske eller and til jul her ➜ Du henter de varer, du har bestilt, i gårdbutikken.​

Brug bestillingsformularen til at få lagt noget til side, så du ikke går forgæves, eller bestil en anretning, som ligger klar, når du kommer.

For at følge med i udvalget af fersk kød og gode tilbud, tilmeld dig vores nyhedsbrev her ➜​

​Økologisk lammekød

Det lammekød, du køber i gårdbutikken, opdrætter vi selv. Glem forestillingen om smagen af uld! Kødet er mildt i smagen og mørt.

Gelsted Slagteren slagter vores dyr. Han henter de levende dyr hos os på Bodebjerg. Dyrene kommer på stald hos slagteren, inden de bliver slagtet næste dag.

Det betyder at dyrene ikke er stressede og det er afgørende for en god kødkvalitet.

Dyrene modner på krog.

​Økologisk svinekød

I Jordløse, få kilometer fra gårdbutikken Bodebjerg, ligger Risbjerg Landbrug - Fyns største besætning af økologiske grise, hvorfra vi får vores svinekød.

På vores pølsemageri skærer de hele grise i de udskæringer, som vi sælger i gårdbutikken og som også indgår i vores produktion af pålæg.

Vi køber hele dyr, fordi vi kan lade de hele kroppe modne nogle dage efter slagtningen. Det gør vi for at sælge dig et bedre produkt, som indeholder mindre vand, og udvikler mere smag og har haft tid til at mørne.​​

​Økologisk oksekød og økologisk oksekød og økologisk fjerkræ

Vi fører økologisk oksekød, som også indgår i produktion af vores pålæg. 

Vi har desuden hele økologiske kyllinger og et udvalg af udskæringer af skovkyllinger fra Gothenborg, som ligger ved Them.

Op til jul sælger vi også økologiske ænder, - gæs og - kalkuner.

Gårdbutikken Bodebjerg │ ​Bodebjergvej 42, 5620 Glamsbjerg │ Telefon: 20 45 04 09/ 20 21 25 12 │ E-mail: info@gaardbutikken.dk 

smiley_gul​  smiley_gul

Vi tager imod kort, Mobilpay og kontanter​

Gårdbutikken Bodebjerg
Bodebjergvej 42
5620 Glamsbjerg
Telefon: 20 45 04 09

Nyhedsbrev

​Tilmeld dig Bodebjergs nyhedsbrev: