Gårdbutikken Bodebjerg

Økologisk kød - Hjemmelavede charcuterivarer - Fårebrug - Ulddyner

Bodebjergvej 42, 5620 Glamsbjerg

info@gaardbutikken.dk - Telefon: 20 21 25 12 / ​20 45 04 09

Åbent  Torsdag: kl 15 - 18  Fredag: kl 15 - 18  Lørdag: 10 - 13​

Gårdbutik med fokus
​på ​økologi og velsmag

​For Gårdbutikken Bodebjerg er det vigtigt, at dyrene har det godt, at jorden bliver dyrket uden brug af pesticider og kunstgødning, og at man bruger den tid, det tager at lave velsmagende fødevarer.

Allerede i 1985, da vi flyttede til Bodebjergvej og fik får, var det for os naturligt at gården skulle drives økologisk, - både markerne og fårebruget.

Og gårdbutikken blev også som den første i landet godkendt til økologi – ikke for at være smarte, men som signal og en garanti for vores kunder.

Derudover arbejder vi ud fra flere principper, som sikrer den høje kvalitet og den store andel af velsmag i det, vi laver og sælger til dig:

  • ​Smag og Tid hænger sammen: Derfor lader vi kødet modne på krog; vi lader bacon hænge så længe i røgeovnen, den behøver for at udvikle den rette smag og for at blive ordentligt tør.
  • ​Vi har det bedst med de rene varer: Vi tilfører ingen kunstige kunstgødning til vores marker, og vores pålæg består kun af ingredienser, du kender fra dit eget køkken: kød og krydderier. De tilsætningsstoffer, som er godkendt til økologisk pålæg, er vi også gået udenom.
  • ​Duft og velsmag er vigtige komponenter: De krydderier, vi kommer i vores pålægsvarer, er friskkværnede, og vi bruger friske krydderurter – begge tiltag, for at tilføre vores produkter så meget smag som muligt.
  • Så mange lokale forbindelser som muligt: Vi foretrækker en lokal slagter til vores dyr, og udvælger fynske produkter fra vores økologiske kollegaer – selvfølgelig på baggrund af kvaliteten af det håndværk, der ligger bag.

Økologisk pålæg lavet på rene varer, tid og gammeldags håndværk

Vi synes bacon smager bedst, når vi tørsalter den frem for at sprøjte den med saltvand. Desuden holder vi øje med, at den får tid nok i røgeovnen, så den har den rette smag, og er ordentlig tør, når den når frem til dig.

Vores grillpølser er lavet uden brug af bindemiddel, uden mel, uden mælk.

Vi har brugt meget tid på at finde frem til gammeldags håndværksprincipper inden for pølsemageri, for at lære hvordan man f.eks. modner en spegepølse uden brug af starterkultur, eller konservere uden brug af nitrit – en viden, der i dagens Danmark, næsten er forsvundet.​

Gårdbutikken Bodebjerg │ ​Bodebjergvej 42, 5620 Glamsbjerg │ Telefon: 20 45 04 09/ 20 21 25 12 │ E-mail: info@gaardbutikken.dk 

smiley_gul​  smiley_gul

Vi tager imod kort, Mobilpay og kontanter​

Gårdbutikken Bodebjerg
Bodebjergvej 42
5620 Glamsbjerg
Telefon: 20 45 04 09

Nyhedsbrev

​Tilmeld dig Bodebjergs nyhedsbrev: